Mobilmenu

Sprøjtestøbning

Fra en håndfuld til flere millioner.

Formstøbte komponenter laves med største nøjagtighed i serier fra ganske få til flere millioner. Sprøjtestøbning foretages med flere forskellige typer plast med vores avancerede produktionsapparat. Den flydende plast bliver under højt tryk sprøjtet ind i præcisionsbearbejdede forme med et lukketryk fra 20 til 2.200 ton.

Komponenterne leveres i ren plast eller i kombination med andre materialer. Emnerne kan veje fra få gram til ca. 12 kg.

Hele processen er automatiseret med bl.a. avancerede 6-akslede Fanuc-robotter. De arbejder driftsikkert og holder produktionsomkostningerne effektivt nede.

Hos MV Plast har vi stor erfaring i sprøjtestøbning af plastemner, der efterfølgende skal forkromes for en blank finish.